Kurderne er et folk på over 40 millioner mennesker og er dermed verdens største folk uden en egen stat.
Kurderne lever primært i et historisk område kendt som Kurdistan, som i dag er delt mellem Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran. Derudover lever millioner af kurdere i diaspora – blandt andet i Europa og Danmark.
På trods af deres størrelse, historie og kultur har kurderne aldrig fået lov til at oprette deres egen stat efter Første Verdenskrig. I stedet blev deres land delt op af internationale magter, og kurderne blev minoriteter i flere forskellige lande.
Efter Første Verdenskrig blev Mellemøsten opdelt uden hensyn til kurderne. Internationale aftaler ignorerede det kurdiske folk, og deres ret til selvbestemmelse blev aldrig anerkendt.
I stedet har kurdere i mange lande oplevet forbud mod deres sprog, kultur og politiske organisering. Fredelige krav om rettigheder er ofte blevet mødt med vold, fængslinger og militære angreb.
I 1988 gennemførte Saddam Hussein et kemisk angreb mod den kurdiske by Halabja i Irak. Over 5.000 civile – primært kvinder og børn – blev dræbt på få timer.
Angrebet er et af de værste dokumenterede kemiske angreb mod civile i moderne historie og står som et symbol på den ekstreme vold, som kurderne har været udsat for.
I det nordlige Syrien har kurderne opbygget et selvstyret område kendt som Rojava. Her har man forsøgt at skabe et samfund baseret på demokrati, ligestilling mellem kønnene, religionsfrihed og beskyttelse af minoriteter.
Rojava har været et af de mest stabile og inkluderende områder i Syrien under borgerkrigen – og netop derfor er området blevet angrebet gentagne gange.